En generel vejledning til korrekt brug af digitale termometre.

Digitale termometre er nemme at bruge og hurtige til at reagere. De tidligere anvendte ”Dial-termometre” og ”sprit-termometre” er derfor efterhånden blevet erstattet med Digitale termometre, selvom nogle stadig foretrækker de ældre typer.


Et Digitalt termometer består af en probe (indeholdende en temperatursensor) og et display samt lidt elektronik som elektronisk omdanner de målte værdier til aflæselige data i form af temperaturer.

Selvom brugen af et digitalt termometer som nævnt er meget simpel, er der dog nogle grundlæggende forhold og procedurer som du bør tage højde for, for at opnå en korrekt udlæsning af temperaturen:

1. Temperering af måleproben.

Et grundlæggende princip for temperatur måling er, at "et termometer måler sin egen temperatur"!
Det betyder, at proben skal have tid til at opnå samme temperatur som det måleemne, du ønsker at måle temperaturen på. Inde i metalproben er der en lille temperatursensor, som vidersender information til instrumentets elektronik. Når du placerer proben i måleobjektet, så som f.eks. en suppe, så vil selve metalproben begynde at blive opvarmet. Hvis proben er stor og tyk, vil det tage længere tid at varme proben, og det vil derfor også tage længere tid før sensoren inde i proben vil føle en ændring i temperaturen. Denne træghed gør, at det er lidt svært at vide, om termometret har nået den endelige (rigtige) temperatur, eller om den stadig er ”på vej” til den rigtige temperatur!

En tynd metalprobe vil reagere hurtigere, og dermed hurtigere opnå- og forblive på- en stabil temperatur, hvis altså måleemnets temperatur er stabil.

Dvs. til måling af temperaturer på måleemner som hurtigt kan skifte temperatur, er det nødvendigt at anvende et termometer med en tynd måleprobe, eller i det mindste en tynd målespids.
Nogle termometre har en opløsning på 1°C, medens andre har en opløsning på 0,1°C. Hvis den aflæste temperatur i termometerets display ikke har ændret sig i 20 sek. på et 1°C termometer, eller i 5 sek. på et 0,1°C termometer, kan du godt konstatere, at termometerproben (stort set) har opnået den samme temperatur som måleemnet. Men hvis du vil opnå den størst mulige nøjagtighed, bør du lade termometeret stabilisere sig i længere tid.

2. Varierende temperaturer.

Det er meget usandsynligt, at hele måleemnet vil have den samme temperatur. Du er derfor oftest nødt til at beslutte hvor probespidsen skal placeres, for at få vist den ”rigtige” eller den ”ønskede” temperatur. F.eks. vil en suppe i en gryde på et komfur, have forskellige temperaturer alt efter om du placerer probens målespid på bunden af gryden, i midten af suppen, eller i overfladen af suppen. Umiddelbart vil suppen være meget varm i bunden, mens midten af suppen kan være koldt, især hvis der er tale om genopvarmning af frossen væske. Proben må ikke røre bunden af gryden, idet dette alene vil vise dig temperaturen på gryden. For at aflæse den mest korrekte temperatur, skal suppen grundig omrøres, og temperaturen måles så mens der røres, så du får den gennemsnitlige temperatur af hele indholdet.

3. Varierende tykkelser og materiale m.v.

Når der tilberedes mad i en ovn, så som f.eks. en steg, vil stegen blive opvarmet fra ydersiden og ind mod midten. Det er derfor vigtigt at temperaturen måles i centrum af stegen.
Men i mange tilfælde er der tale om opvarmning af emner som har forskellige tætheder, forskellige tykkelser og dermed forskellige opvarmningstider! Eksempelvis ved stegning af et kalkunben, hvor benet, og tykkelsen af kødet, kan være et problem, bør probens målespids placeres i den tykkeste del af kødet. (OBS! Oftest tåler termometeret ikke at komme med ind i ovnen! Benyt da et eksternt termometer med en måleprobe og ledning som tåler høje temperaturer.)

4. Brug af mikrobølge ovn.

Ved genopvarmning i en mikrobølgeovn, sker det meget ofte at emnet opvarmes forskelligt i forskellige områder og at der udvilkes såkaldte "hot-spots" (punkter med meget høj varme). Det er derfor vigtigt at der anvendes "hvile tider" i processen, så varmen kan nå at udjævne sig, før den nøjagtig temperatur kan måles.

Digitale termometre tåler IKKE at komme med ind i mikrobølgeovnen!!

5. Infrarøde termometre måler alene overfladetemperaturen.

Udviklingen af infrarøde termometre har revolutioneret den traditionelle måde at lave temperaturovervågning på – MEN, man er nødt til at forstå, at et infrarødt termometer KUN måler den temperatur som det "ser"! Dvs. alene overfladetemperaturen på et objekt. OG, det infrarøde termometer skal altid være indstillet til præcis den overflade der skal måles på! (Indstilling af det infrarøde termometers Emmissionsfaktor, kan du læse om her: Indstilling af Emmissionsfaktor)
Der er således rigtig mange temperaturmålingsopgaver hvor et infrarødt termometer absolut ikke kan anvendes! Den ideelle kombination, er et infrarødt termometer med en enten løs eller fastmonteret temperaturprobe på. F.eks. den nye Thermapen IR, model 228-065.

Og så lige et par gode praktiske råd:

Indsættelse af temperaturprober i fødevarer kan medføre krydskontaminering!

Måleproben bør derfor ALTID tørres ren efter hver måling med en anti-bakteriel klud, og ideelt set bør man anvende hver sin probe til forskellige typer fødevarer, især til fødevarer med stor risiko for forurening, så som rå fjerkræ.

En lille lufttæt dåse med disse specielle anti-bakterielle spritagtige klude, koster kun ca. 20 kr. Dem kan du f.eks. se her: Antibakterielle klude.


Opbevaring af mad, såvel som mad under tilberedning, bør altid løbende temperaturovervåges.